Arbejdet på Arie

Arbejdet på Arie blev jeg hurtigt utroligt glad for. I starten var vi rent faktisk to volontører på stedet. En kvinde fra Alaska og jo så mig som den nyankomne.

De første tre uger var vi ca. 4 personer til ti børn, hvilket næsten var en for mange, men efter Paulina rejste hjem igen kunne man mærke at ti unger med så meget krudt i numsen virkelg kan køre en træt de timer man er der. Efter Paulina rejste "overtog" jeg den gule gruppe.
Den gule gruppe er de yngste, men den største gruppe med 6 børn. Børnene går i gruppe terapi og terapeuterne har deres hyr med at få ungerne til at sidde sille og vente på at det bliver deres tur. Jeg følger som sagt den gule gruppe og er især glad for a følge dem til den fysiske terapi.
Her er der rigeligt at lave. Hjælper Wiliam (deres terapeut) med de forskellige øvelser, hvor man hurtigt kan mærke at det går meget hurtigere at være to end en.

I "ventetiden" til det er deres tur terper jeg farver og små ord med dem. Så sidder de i det mindste nogenlunde stille. Og super fedt er det når de rent faktisk begynder at prøve at ville sige ord. Nogle af dem vil mere eller mindre kun forsøge at sige ord når de er hos mig og det er da helt sikkert fedt. Er rart at mærke at der er lidt udvikling når en af dem der har sprog, men aldrig siger noget pludselig kommer hen til en, kigger på en og siger " te quiero" (en form af jeg elsker dig) så kan man helt sikkert ikke lade være med at finde det helt store smil frem og tænke nååårh.. (det samme kunne terapeuten heller ikke. det store smil kom frem og han bekræftede mig i at jeg havde hørt rigtigt.)

Når man er på stedet som frivillig som jeg har man også bedre tid til at lege med dem som der ellers ikke bliver gjort med dem med terapeuterne. Så når jeg er alene med dem står den på sjov og ballade og de elsker det. Er super rart når de skriger af grin og falder en om halsen i et kæmpe knus.

To eller tre af børnene har lært at sige Sussie, hvilket også er super fedt. Ellers kan nogle stykker af dem som jeg er mest sammen med finde på at kalde mig mami eller mama. En sjov ting, men viser at de kan lide en når de ellers aldrig siger andet end lyde.
Vidste ikke at børn kunne give en så meget som de nu engan har. Kommer til at savne de unger helt enormt. Har kun 4 eller 5 gange tilbage på stedet og det er helt sikkert noget der skal nydes i fulde drag.