Langt væk fra Danmark. En rejse mod sydvest til et helt andet land en hel anden kultur. Menneskene her er venlige, men samtidig også så langt fra det man kender og er vant til. Dytten, fløjten, råben og piften efter udlændinge piger er så langt fra det danske. Det er vildt provokerende og man bliver ret så irriteret. Hvorfor kan man ikke bare få lov til at gå i fred? Hvorfor betyder hårfarve og hudfarve så meget?
Man savner de små ting i hverdagen. Rugbrød er klassikeren. Rugbrød med leverpostej, champignon og bacon. Den dejlige brune sovs som mor laver den og en omgang flæskesteg ville bestemt heller ikke være dårligt. Dansk lakrids og vingummi og ikke alle i småkagelignende kiks/kager de har overalt her. Savner at mærke græsset mellem tæerne og ikke indhalere alt det støv der fyger om en konstant. En stor blød sofa at slænge sig i med en go film (på det sprog den er lavet!) og rigtig hygge med dansk slik og chips. Sin egen seng med den store dyne og bare putte.
Noget så simpelt at kører bil. Kan man mon overhovedet finde ud af det igen efter opholdet. Den frihed det er bare at sætte sig ind i en bil og bare kører af sted. Men på den anden side vil jeg under ingen omstændigheder sætte mig ind på førersædet af en bil her, vor folk kører så forfærdeligt og vejene er så ringe så man skulle tro det var løgn. Det slår endda vores grusvej op til gården derhjemme!
Savner vinteren i Danmark og sidde og hygge med brændeovnen tændt under dynen eller et tæppe.
Men, men, men, vil for intet i verden å glip af denne oplevelse jeg er i øjeblikket. Familien her er skøn og man kunne ikke ønske sig det bedre. Man føler sig virkelig som et familie medlem når man sidder og hjælper Ariana med sine lektier, lærer hende at spille fisk eller ligge kabale.
Når man som ”familie” tager på tur og spiser ude alle sammen sammen, hvor der er liv og glade dage. Spiser sammen til frokost hvor samtalen lystigt går.
Mandag til fredag er efterhånden blevet hverdag som vi kender det fra Danmark med daglige gøremål. Så mange steder man endnu ikke har set af et land der byder på så mange muligheder.
Er vild med klimaet selvom det kan blive ret så varmt. Vi har fået os en lille omkreds som vi tager i byen og hygger med. Alt er bare faldet i hak selvom der er stadig er en sprog barrierer. Syden er lige mig og lige pt. Kan jeg slet ikke forestille mig et liv i Danmark igen. Tankerne flyver allerede rundt om at tage udenlands for at studere et halvt eller helt år. Selvom her er fattigt kunne man ikke ønske sig andet.
Helt sikkert er det at det bliver svært at forlade dette sted igen. Har slet ikke lyst til at tænke på det, selvom der selvfølgelig er folk der trækker derhjemme. Når man er så langt væk finder man rigtigt ud af hvad det egentlig er man har derhjemme.
Landet er stadig ikke udforsket nok og kan aldrig blive udforsket helt. Har fire måneder tilbage og det lyder af lang tid, men en måned er allerede fløjet af sted. Hvordan vil det så ikke gå med resten?
Nå, men ikke mere for nu. Bare en lille tankestrøm.
tirsdag den 31. marts 2009
En på opleveren
Over en måned er nu gået og ved slet ikke hvor dagene bliver af. Tiden flyver bare af sted og er helt bange for at jeg slet ikke når at nyde det ordentligt. Nye indtryk får vi hele tiden og synes at vi farer af sted hele tiden. Jeg vil prøve at ridse op hvad vi har fået set.
Nationalmuseet. En kæmpe bygning med masser af kunst af forskellig art. Kun i det første rum var der oversættelse til engelsk, hvilket der nok også burde have været i de følgende rum. Men det var nu meget spændende anyway.
Barranco. Et super smukt og romantisk sted lige ned til havet, hvor vi tog hen efter nationalmuseet, gik lidt rundt og fik noget at spise. Herefter tog vi hjem da der var en bytur der kaldte på os om aftenen.
Byture er der nok af. Mindst en hver weekend. Salsamusikken kører på fulde drøn i nattelivet og mere eller mindre KUN den slags musik. De første par gange var det meget sjovt og anderledes, men savner efterhånden noget afveksling. Både fra salsa musik og ikke mindst deres synkroniseringer af sange og ikke mindst film. Det virker dybt godnat at se en film med Jim Carrey der snakker spansk. Alle film der bliver solgt rundt omkring er amerikanske film, men på spansk. Savner virkelig at høre noget mere engelsk i hvert fald de film/serier der burde være engelsktalende.
Miraflores. Endnu et af de rigere steder i Lima. Her har vi været på ”pizza street”. Gaden, hvor der ligger diskoteker og restauranter. Her har vi også besøgt en salsaklub en lørdag aften med liveband og masser af dans. Der var utroligt mange mennesker og ekstremt varmt. Puha, men vi had a good time :)
En af strandende har jeg også fået set. Punta Negra hedder den. Et smukt sted med sorte klipper. På en overskyet dag er det super skønt at tilbringe søndag eftermiddag der, men i bagende sol er det nu lige lidt for hot.
Mexico. Dog ikke landet, men et stort ”marked”. Kæmpe høje bygninger fyldt med en masse små tiendas (stande) med tøj. Her var jeg den første weekend med Consuelo, Nenna og Ariana inden jeg også måtte bukke under for mave problemerne.
Omkrng midten af marts rejste faderen, Raul, til USA. Rejsens længde er sat til at være et halvt år så muligvis var det sidste gang vi så ham. Rigtigt trist. Savner hans higen efter at lære små engelske ord. Hverdags ord som kniv, gaffel, flaske osv. Det har vi fået noget tid til at gå med ved køkkenbordet.
Sidste tirsdag d. 24/3 eller rettere natten til denne tirsdag oplevede vi det første jordskælv. Jeg var vågen under dette da jeg igen havde maveproblemer. Hundene begyndte at gø helt vildt, det lød som nogen stod og sparkede løs nede på den store metalport nedenunder og rystelserne kunne mærkes. Inde fra værelset ved siden af kunne man høre Ariana råbe ”mami” og et par sekunder efter blev der banket på vores dør, så vi kunne være klar til at løbe ud. Rystelserne varede ikke længe og vi kunne derfor hoppe under tæpperne igen for den videre søvn.
Søvn blev det ikke meget til for mig for måtte op igen og efter et par timer blev det for meget og jeg måtte et smut på hospitalet. Heldigvis gik dette forholdsvis stærkt, lægen udskrev medicin og jeg kunne komme hjem igen. Det første medicin virkede ikke, men jeg kan love for at den anden slags virkede ret så hurtigt. Så på højkant kom jeg hurtigt igen, men har aldrig før haft de SÅ skidt.
Om torsdagen var jeg med på Consuelos skole, hvor hun underviser. Børnene var helt vilde. Så jeg fik fortalt lidt om Danmark (selvfølgelig på engelsk da hun underviser engelsk) og de prøvede ihærdigt at få støbt spørgsmål og sætninger sammen på engelsk. En god øvelse for dem og jeg havde nu også nogle gode timer der J
Inkamarked i Lince har vi lige været den forgangne weekend (lørdag). Så mange smukke ting og man ville ønske man kunne slæbe det hele med til DK. Men der er jo desværre begrænsning på hvor meget man kan klemme ned i en rygsæk og en håndbagage. Derfor følte jeg mig nødsaget til at købe en stor taske som jeg nu kan tage med som håndbagage. Gaver til familie og venner. Hvis bagagepladsen og pengepungen ville som jeg havde jeg købt rub og stub. Følte mig virkelig som et barn i en slikbutik. Suk suk.
Kirkegårdsbesøg var vi på om søndagen. Det var 2 årsdagen for mormoren død. Først en messe og derefter til graven for at ligge blomster. Var rigtigt trist at se de stærke kvinder der er i familien næste bryde samme af gråd. Kirkegården var smuk og grøn. Grønt græs og masser af træer er ikke noget vi er vant til her i Villa El Salvador, som bare er støv, støv og mere støv. Savner at gå med bare tæer i græsset ligesom i DK. Men det må vente.
Herefter tog vi alle ud og spiste nær kirkegården, hvor stemningen efterhånden tog sig noget af en drejning. Fra gråd til liv og glade dage. Var super dejligt at se og vi havde en skøn dag.
Dette var lige nogen på opleveren. Det næste er jo selvfølgelig det jeg er her for. Nemlig arbejdet. Jeg arbejder mandag, onsdag og fredag morgen/formiddag på en institution Arie. Her er der ti børn med down syndrom delt i to grupper. Orange de ældre børn (5-6 år) og gul de yngste (3-4 år) Børnene bliver disse dage afleveret af familien nogle timer, hvor de har forskellige former for terapi. Bla. Fysiskterapi, sprogterapi og terapi foran en computer, hvor de skal lære at udtale ord. Ca. halvdelen af børnene har slet ikke noget sprog, men andre kan sige små ord. De kan se på en farve og sige, hvilken farve det er osv. De er super søde og nogle er dem er slet ikke helt dumme. De kan putte knapper i en dåse (ligesom vi putter en mønt i en sparegris) og slags pulsespil med figurer og basale ting som at spise, klippe med en saks osv. Får de hjælp til at lære dette sted. Masser af tegninger med fingermalinig, klippe klistre og med almindelige farver er også noget der bliver gjort i samt nogle sange hvor børnene blandt andet skal sige ordet ”bien” i forbindelse af, hvordan de har det.
Fra i dag af er de faktisk kun 9 børn da en af de store skal starte i skole i morgen (tirsdag) var nu lidt trist, men i dag var der også en ny dreng på stedet der muligvis skal starte på stedet i pre school, hvor jeg er. En dreng på tre et halvt og uden sprog.
Har endnu ikke været ude til eftermiddagsjobbet da Consuelo skulle ind til Lima for at hente en bog på universitetet. (Ja hun blev optaget :)) men denne torsdag tager vi derhen for at se, hvad dette sted er for noget. Efter hvad jeg har hørt lyder det spændende så det er jo bare med at komme i gang.
Endnu en dansker har joinet og her i Villa. En fyr på 21 fra Thisted som er udsendt af axsis og som underviser engelsk på cepromup. Også Nanna der er udsendt af Løgumkloster et dukket op her inden flyet for hendes vedkommende går mod nordøst. Så weekenden ser ud til at stå på ”danskerfest” til fejring af Consuelos fødselsdag. Hygge hygge :)
Dette var lige en ”lille” opdatering fra Peru. Nu når det trådløse net endeligt virker J
Alt her er godt og jeg gør alt for at suge selv de mindste detaljer til mig. Pas på jer selv J
Adiós amigos
Nationalmuseet. En kæmpe bygning med masser af kunst af forskellig art. Kun i det første rum var der oversættelse til engelsk, hvilket der nok også burde have været i de følgende rum. Men det var nu meget spændende anyway.
Barranco. Et super smukt og romantisk sted lige ned til havet, hvor vi tog hen efter nationalmuseet, gik lidt rundt og fik noget at spise. Herefter tog vi hjem da der var en bytur der kaldte på os om aftenen.
Byture er der nok af. Mindst en hver weekend. Salsamusikken kører på fulde drøn i nattelivet og mere eller mindre KUN den slags musik. De første par gange var det meget sjovt og anderledes, men savner efterhånden noget afveksling. Både fra salsa musik og ikke mindst deres synkroniseringer af sange og ikke mindst film. Det virker dybt godnat at se en film med Jim Carrey der snakker spansk. Alle film der bliver solgt rundt omkring er amerikanske film, men på spansk. Savner virkelig at høre noget mere engelsk i hvert fald de film/serier der burde være engelsktalende.
Miraflores. Endnu et af de rigere steder i Lima. Her har vi været på ”pizza street”. Gaden, hvor der ligger diskoteker og restauranter. Her har vi også besøgt en salsaklub en lørdag aften med liveband og masser af dans. Der var utroligt mange mennesker og ekstremt varmt. Puha, men vi had a good time :)
En af strandende har jeg også fået set. Punta Negra hedder den. Et smukt sted med sorte klipper. På en overskyet dag er det super skønt at tilbringe søndag eftermiddag der, men i bagende sol er det nu lige lidt for hot.
Mexico. Dog ikke landet, men et stort ”marked”. Kæmpe høje bygninger fyldt med en masse små tiendas (stande) med tøj. Her var jeg den første weekend med Consuelo, Nenna og Ariana inden jeg også måtte bukke under for mave problemerne.
Omkrng midten af marts rejste faderen, Raul, til USA. Rejsens længde er sat til at være et halvt år så muligvis var det sidste gang vi så ham. Rigtigt trist. Savner hans higen efter at lære små engelske ord. Hverdags ord som kniv, gaffel, flaske osv. Det har vi fået noget tid til at gå med ved køkkenbordet.
Sidste tirsdag d. 24/3 eller rettere natten til denne tirsdag oplevede vi det første jordskælv. Jeg var vågen under dette da jeg igen havde maveproblemer. Hundene begyndte at gø helt vildt, det lød som nogen stod og sparkede løs nede på den store metalport nedenunder og rystelserne kunne mærkes. Inde fra værelset ved siden af kunne man høre Ariana råbe ”mami” og et par sekunder efter blev der banket på vores dør, så vi kunne være klar til at løbe ud. Rystelserne varede ikke længe og vi kunne derfor hoppe under tæpperne igen for den videre søvn.
Søvn blev det ikke meget til for mig for måtte op igen og efter et par timer blev det for meget og jeg måtte et smut på hospitalet. Heldigvis gik dette forholdsvis stærkt, lægen udskrev medicin og jeg kunne komme hjem igen. Det første medicin virkede ikke, men jeg kan love for at den anden slags virkede ret så hurtigt. Så på højkant kom jeg hurtigt igen, men har aldrig før haft de SÅ skidt.
Om torsdagen var jeg med på Consuelos skole, hvor hun underviser. Børnene var helt vilde. Så jeg fik fortalt lidt om Danmark (selvfølgelig på engelsk da hun underviser engelsk) og de prøvede ihærdigt at få støbt spørgsmål og sætninger sammen på engelsk. En god øvelse for dem og jeg havde nu også nogle gode timer der J
Inkamarked i Lince har vi lige været den forgangne weekend (lørdag). Så mange smukke ting og man ville ønske man kunne slæbe det hele med til DK. Men der er jo desværre begrænsning på hvor meget man kan klemme ned i en rygsæk og en håndbagage. Derfor følte jeg mig nødsaget til at købe en stor taske som jeg nu kan tage med som håndbagage. Gaver til familie og venner. Hvis bagagepladsen og pengepungen ville som jeg havde jeg købt rub og stub. Følte mig virkelig som et barn i en slikbutik. Suk suk.
Kirkegårdsbesøg var vi på om søndagen. Det var 2 årsdagen for mormoren død. Først en messe og derefter til graven for at ligge blomster. Var rigtigt trist at se de stærke kvinder der er i familien næste bryde samme af gråd. Kirkegården var smuk og grøn. Grønt græs og masser af træer er ikke noget vi er vant til her i Villa El Salvador, som bare er støv, støv og mere støv. Savner at gå med bare tæer i græsset ligesom i DK. Men det må vente.
Herefter tog vi alle ud og spiste nær kirkegården, hvor stemningen efterhånden tog sig noget af en drejning. Fra gråd til liv og glade dage. Var super dejligt at se og vi havde en skøn dag.
Dette var lige nogen på opleveren. Det næste er jo selvfølgelig det jeg er her for. Nemlig arbejdet. Jeg arbejder mandag, onsdag og fredag morgen/formiddag på en institution Arie. Her er der ti børn med down syndrom delt i to grupper. Orange de ældre børn (5-6 år) og gul de yngste (3-4 år) Børnene bliver disse dage afleveret af familien nogle timer, hvor de har forskellige former for terapi. Bla. Fysiskterapi, sprogterapi og terapi foran en computer, hvor de skal lære at udtale ord. Ca. halvdelen af børnene har slet ikke noget sprog, men andre kan sige små ord. De kan se på en farve og sige, hvilken farve det er osv. De er super søde og nogle er dem er slet ikke helt dumme. De kan putte knapper i en dåse (ligesom vi putter en mønt i en sparegris) og slags pulsespil med figurer og basale ting som at spise, klippe med en saks osv. Får de hjælp til at lære dette sted. Masser af tegninger med fingermalinig, klippe klistre og med almindelige farver er også noget der bliver gjort i samt nogle sange hvor børnene blandt andet skal sige ordet ”bien” i forbindelse af, hvordan de har det.
Fra i dag af er de faktisk kun 9 børn da en af de store skal starte i skole i morgen (tirsdag) var nu lidt trist, men i dag var der også en ny dreng på stedet der muligvis skal starte på stedet i pre school, hvor jeg er. En dreng på tre et halvt og uden sprog.
Har endnu ikke været ude til eftermiddagsjobbet da Consuelo skulle ind til Lima for at hente en bog på universitetet. (Ja hun blev optaget :)) men denne torsdag tager vi derhen for at se, hvad dette sted er for noget. Efter hvad jeg har hørt lyder det spændende så det er jo bare med at komme i gang.
Endnu en dansker har joinet og her i Villa. En fyr på 21 fra Thisted som er udsendt af axsis og som underviser engelsk på cepromup. Også Nanna der er udsendt af Løgumkloster et dukket op her inden flyet for hendes vedkommende går mod nordøst. Så weekenden ser ud til at stå på ”danskerfest” til fejring af Consuelos fødselsdag. Hygge hygge :)
Dette var lige en ”lille” opdatering fra Peru. Nu når det trådløse net endeligt virker J
Alt her er godt og jeg gør alt for at suge selv de mindste detaljer til mig. Pas på jer selv J
Adiós amigos
torsdag den 5. marts 2009
Dagene flyver
Saa er der gaaet en weekend og nolge dage..
Hvilken trist weekend. Hvis jeg bare siger mave problemer behoever jeg vidst ikke sige mere. Herre Oev, men det maate jo komme.
Hverdagene gaar med ene undervisning i spansk fra 8-12. Super haardt med 4 timer i streg.
Derefter gaar man hjem for at faa dejlig frokost :)
Men WATCH OUT hvor du gaar. Paa de stovede smaa veje er der masser af hundeeskrementer. det er nogenlunde til at overleve, men naar man saa stoeder ind i et par doede udsplattede mus eller en stor fed doed rotte. Ej puha. det er godt nok ikke saa super dejligt.
AK har derfor nu faaet sig en ny lyd. Finde ¨stor fed doed rotte paa vejen¨ lyd efterfulgt af en ¨vaere ved at kaste op¨ lyd. Til min morskab ;) (til jer der kender AK you know what i mean :P
Vejret er ret saa varmt her. Noget jeg endnu ikke helt har vaennet mig til. Men overlever vel ogsaa dette. Byen er laekker paa trods af alle hundende, deres efterladenskaber samt doede mus og rotter.
Mange ting er sket indtil nu dagene flyver simpelthen. Blandt andet rundtur i Lima Downtown og se mange skoenne skoenne ting.
Vaeret med i traffikuheld med Consuelo da to minibusser konkurrede og tilsidst blev sure paa hinanden. (Der skete intet med os) hvilket endnu engang beviser at de koerer som doed og helvede herovre. Er begyndt at drikke vandet herovre, hvilket der efter halvanden uge ikke er sket noget ved :)
Nettet har virus i la casa de Consuelo saa er lidt svaert at komme paa nettet, hvilket ogsaa goer at man ikke kan huske det hele :s
Men det vigtigste er vel i bund og grund at jeg er begyndt paa det sociale arbejde. vi soeger stadig andre muligheder da dette sted har penge nok. Anyway arbejder med 10 boern med downsyndrom. Super soede. Nogle helt uden sprog og andre med en smule. Foelger dem til de forskellige former for terapi og det sociale samvaer i klassen. Boernene er vidst mellem 3-5 aar. Dejlig alder.
Ellers har vi fundet noget jeg tror jeg starter paa muligvis i naeste uge. Det er et sted utroligt fattige boern kommer hen for at faa noget at spise og hjaelp til lektier med videre. De har et sted at sove om natten, men foraeldrene har ikke raad til at bespise dem. De er mere eller mindre vokset op paa gaden og ved derfor ikke, hvordan man opfoerer sig. Paa stedet er der psykologer der hjaelper med dette. Bliver spaendende hvad dette er. Som sagt soeger vi stadig og jeg vil proeve at kombinere de forskellige ting nu naar jeg jo er forsoegskanin for LK ;)
Sender varme mod DK :)
Hvilken trist weekend. Hvis jeg bare siger mave problemer behoever jeg vidst ikke sige mere. Herre Oev, men det maate jo komme.
Hverdagene gaar med ene undervisning i spansk fra 8-12. Super haardt med 4 timer i streg.
Derefter gaar man hjem for at faa dejlig frokost :)
Men WATCH OUT hvor du gaar. Paa de stovede smaa veje er der masser af hundeeskrementer. det er nogenlunde til at overleve, men naar man saa stoeder ind i et par doede udsplattede mus eller en stor fed doed rotte. Ej puha. det er godt nok ikke saa super dejligt.
AK har derfor nu faaet sig en ny lyd. Finde ¨stor fed doed rotte paa vejen¨ lyd efterfulgt af en ¨vaere ved at kaste op¨ lyd. Til min morskab ;) (til jer der kender AK you know what i mean :P
Vejret er ret saa varmt her. Noget jeg endnu ikke helt har vaennet mig til. Men overlever vel ogsaa dette. Byen er laekker paa trods af alle hundende, deres efterladenskaber samt doede mus og rotter.
Mange ting er sket indtil nu dagene flyver simpelthen. Blandt andet rundtur i Lima Downtown og se mange skoenne skoenne ting.
Vaeret med i traffikuheld med Consuelo da to minibusser konkurrede og tilsidst blev sure paa hinanden. (Der skete intet med os) hvilket endnu engang beviser at de koerer som doed og helvede herovre. Er begyndt at drikke vandet herovre, hvilket der efter halvanden uge ikke er sket noget ved :)
Nettet har virus i la casa de Consuelo saa er lidt svaert at komme paa nettet, hvilket ogsaa goer at man ikke kan huske det hele :s
Men det vigtigste er vel i bund og grund at jeg er begyndt paa det sociale arbejde. vi soeger stadig andre muligheder da dette sted har penge nok. Anyway arbejder med 10 boern med downsyndrom. Super soede. Nogle helt uden sprog og andre med en smule. Foelger dem til de forskellige former for terapi og det sociale samvaer i klassen. Boernene er vidst mellem 3-5 aar. Dejlig alder.
Ellers har vi fundet noget jeg tror jeg starter paa muligvis i naeste uge. Det er et sted utroligt fattige boern kommer hen for at faa noget at spise og hjaelp til lektier med videre. De har et sted at sove om natten, men foraeldrene har ikke raad til at bespise dem. De er mere eller mindre vokset op paa gaden og ved derfor ikke, hvordan man opfoerer sig. Paa stedet er der psykologer der hjaelper med dette. Bliver spaendende hvad dette er. Som sagt soeger vi stadig og jeg vil proeve at kombinere de forskellige ting nu naar jeg jo er forsoegskanin for LK ;)
Sender varme mod DK :)
Abonner på:
Opslag (Atom)
