Over en måned er nu gået og ved slet ikke hvor dagene bliver af. Tiden flyver bare af sted og er helt bange for at jeg slet ikke når at nyde det ordentligt. Nye indtryk får vi hele tiden og synes at vi farer af sted hele tiden. Jeg vil prøve at ridse op hvad vi har fået set.
Nationalmuseet. En kæmpe bygning med masser af kunst af forskellig art. Kun i det første rum var der oversættelse til engelsk, hvilket der nok også burde have været i de følgende rum. Men det var nu meget spændende anyway.
Barranco. Et super smukt og romantisk sted lige ned til havet, hvor vi tog hen efter nationalmuseet, gik lidt rundt og fik noget at spise. Herefter tog vi hjem da der var en bytur der kaldte på os om aftenen.
Byture er der nok af. Mindst en hver weekend. Salsamusikken kører på fulde drøn i nattelivet og mere eller mindre KUN den slags musik. De første par gange var det meget sjovt og anderledes, men savner efterhånden noget afveksling. Både fra salsa musik og ikke mindst deres synkroniseringer af sange og ikke mindst film. Det virker dybt godnat at se en film med Jim Carrey der snakker spansk. Alle film der bliver solgt rundt omkring er amerikanske film, men på spansk. Savner virkelig at høre noget mere engelsk i hvert fald de film/serier der burde være engelsktalende.
Miraflores. Endnu et af de rigere steder i Lima. Her har vi været på ”pizza street”. Gaden, hvor der ligger diskoteker og restauranter. Her har vi også besøgt en salsaklub en lørdag aften med liveband og masser af dans. Der var utroligt mange mennesker og ekstremt varmt. Puha, men vi had a good time :)
En af strandende har jeg også fået set. Punta Negra hedder den. Et smukt sted med sorte klipper. På en overskyet dag er det super skønt at tilbringe søndag eftermiddag der, men i bagende sol er det nu lige lidt for hot.
Mexico. Dog ikke landet, men et stort ”marked”. Kæmpe høje bygninger fyldt med en masse små tiendas (stande) med tøj. Her var jeg den første weekend med Consuelo, Nenna og Ariana inden jeg også måtte bukke under for mave problemerne.
Omkrng midten af marts rejste faderen, Raul, til USA. Rejsens længde er sat til at være et halvt år så muligvis var det sidste gang vi så ham. Rigtigt trist. Savner hans higen efter at lære små engelske ord. Hverdags ord som kniv, gaffel, flaske osv. Det har vi fået noget tid til at gå med ved køkkenbordet.
Sidste tirsdag d. 24/3 eller rettere natten til denne tirsdag oplevede vi det første jordskælv. Jeg var vågen under dette da jeg igen havde maveproblemer. Hundene begyndte at gø helt vildt, det lød som nogen stod og sparkede løs nede på den store metalport nedenunder og rystelserne kunne mærkes. Inde fra værelset ved siden af kunne man høre Ariana råbe ”mami” og et par sekunder efter blev der banket på vores dør, så vi kunne være klar til at løbe ud. Rystelserne varede ikke længe og vi kunne derfor hoppe under tæpperne igen for den videre søvn.
Søvn blev det ikke meget til for mig for måtte op igen og efter et par timer blev det for meget og jeg måtte et smut på hospitalet. Heldigvis gik dette forholdsvis stærkt, lægen udskrev medicin og jeg kunne komme hjem igen. Det første medicin virkede ikke, men jeg kan love for at den anden slags virkede ret så hurtigt. Så på højkant kom jeg hurtigt igen, men har aldrig før haft de SÅ skidt.
Om torsdagen var jeg med på Consuelos skole, hvor hun underviser. Børnene var helt vilde. Så jeg fik fortalt lidt om Danmark (selvfølgelig på engelsk da hun underviser engelsk) og de prøvede ihærdigt at få støbt spørgsmål og sætninger sammen på engelsk. En god øvelse for dem og jeg havde nu også nogle gode timer der J
Inkamarked i Lince har vi lige været den forgangne weekend (lørdag). Så mange smukke ting og man ville ønske man kunne slæbe det hele med til DK. Men der er jo desværre begrænsning på hvor meget man kan klemme ned i en rygsæk og en håndbagage. Derfor følte jeg mig nødsaget til at købe en stor taske som jeg nu kan tage med som håndbagage. Gaver til familie og venner. Hvis bagagepladsen og pengepungen ville som jeg havde jeg købt rub og stub. Følte mig virkelig som et barn i en slikbutik. Suk suk.
Kirkegårdsbesøg var vi på om søndagen. Det var 2 årsdagen for mormoren død. Først en messe og derefter til graven for at ligge blomster. Var rigtigt trist at se de stærke kvinder der er i familien næste bryde samme af gråd. Kirkegården var smuk og grøn. Grønt græs og masser af træer er ikke noget vi er vant til her i Villa El Salvador, som bare er støv, støv og mere støv. Savner at gå med bare tæer i græsset ligesom i DK. Men det må vente.
Herefter tog vi alle ud og spiste nær kirkegården, hvor stemningen efterhånden tog sig noget af en drejning. Fra gråd til liv og glade dage. Var super dejligt at se og vi havde en skøn dag.
Dette var lige nogen på opleveren. Det næste er jo selvfølgelig det jeg er her for. Nemlig arbejdet. Jeg arbejder mandag, onsdag og fredag morgen/formiddag på en institution Arie. Her er der ti børn med down syndrom delt i to grupper. Orange de ældre børn (5-6 år) og gul de yngste (3-4 år) Børnene bliver disse dage afleveret af familien nogle timer, hvor de har forskellige former for terapi. Bla. Fysiskterapi, sprogterapi og terapi foran en computer, hvor de skal lære at udtale ord. Ca. halvdelen af børnene har slet ikke noget sprog, men andre kan sige små ord. De kan se på en farve og sige, hvilken farve det er osv. De er super søde og nogle er dem er slet ikke helt dumme. De kan putte knapper i en dåse (ligesom vi putter en mønt i en sparegris) og slags pulsespil med figurer og basale ting som at spise, klippe med en saks osv. Får de hjælp til at lære dette sted. Masser af tegninger med fingermalinig, klippe klistre og med almindelige farver er også noget der bliver gjort i samt nogle sange hvor børnene blandt andet skal sige ordet ”bien” i forbindelse af, hvordan de har det.
Fra i dag af er de faktisk kun 9 børn da en af de store skal starte i skole i morgen (tirsdag) var nu lidt trist, men i dag var der også en ny dreng på stedet der muligvis skal starte på stedet i pre school, hvor jeg er. En dreng på tre et halvt og uden sprog.
Har endnu ikke været ude til eftermiddagsjobbet da Consuelo skulle ind til Lima for at hente en bog på universitetet. (Ja hun blev optaget :)) men denne torsdag tager vi derhen for at se, hvad dette sted er for noget. Efter hvad jeg har hørt lyder det spændende så det er jo bare med at komme i gang.
Endnu en dansker har joinet og her i Villa. En fyr på 21 fra Thisted som er udsendt af axsis og som underviser engelsk på cepromup. Også Nanna der er udsendt af Løgumkloster et dukket op her inden flyet for hendes vedkommende går mod nordøst. Så weekenden ser ud til at stå på ”danskerfest” til fejring af Consuelos fødselsdag. Hygge hygge :)
Dette var lige en ”lille” opdatering fra Peru. Nu når det trådløse net endeligt virker J
Alt her er godt og jeg gør alt for at suge selv de mindste detaljer til mig. Pas på jer selv J
Adiós amigos
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar