Tiden på Løgumkloster har nu været omme i et stykke tid.
Turen til Peru ligger lige om hjørnet, men det er en ambivalent følelse man sidder tilbage med.
Bagagen fra højskolen er pakket. Vi har fået fyldt rygsækken op med informationer til bristepunktet så vi nu er klædt på til en helt ny verden.
Ligesom højskole har været en hel ny verden for mig. Den positive af slagsen.
Jeg havde aldrig troet at man kunne skabe så stærke socialebånd på 4 uger, som har været tilfældet på Løgumkloster. Jeg har mødt de mest fantastiske mennesker der har gjort dybe idtryk og lysten til at tage tilbage til skolen er stor.
Hyggen om aftenen, kultur middage, vores UNO spil og glade, smilende og positive mennesker, som har gjort et meget stort indtryk på mig. Nogle mennesker som meget sent om ikke andet aldrig vil gå i glemmebogen.
Om en uge er flyveturen til Peru begyndt, ja den har faktisk været i gang i timer, hvis alt går efter planen. Turen har figureret i mine tanker lige siden gymnasietiden og lige om lidt er det snart.
De sidste praktiske ting skal ordens. De sidste vaccinationer, tasken skal pakkes, men ikke mindst også få sagt farvel for de næste 5 måneder småting der skal ordnes.
Heldigvis overskygger rejseglæden alt andet og nu bliver det virkelighed.
Tiden kan ikke gå hurtigt nok nu når tingene er faldet på plads og man er allerede rejst afsted, i tankerne
Drømme kan rent faktisk gå i opfyldelse så længe man selv tager det første skridt på vejen :)
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar